Visuel kultur
Marts, 2016
Litteraturliste
Arvedsen, Karsten: Betydning, in BPT nr. 3, 2012
Rønsbo, Vibeke Nørgaard: I pose og i sæk, in BPT. Nr. 2 2008
Illeris, Helene: Fra klassisk dannelse til visuel kultur, in BPT. Nr. 1 2005
Duncum Paul: 7 principper for visuel kultur i billedkunstundervisningen, in BPT nr. 4 2011
Arvedsen, Karsten: Hvad skal vi undervise i, når vi underviser med visuel kultur? in BPT nr. 3 2005
Arvedsen, Karsten: Problemer i billedkunst og billedkunst i problemer. Udleveret af HNB.
Uddrag fra Buhl, Mie og Flensborg, Ingelise: Visuel kulturpædagogik, sidetal ?, Reitzels Forlag 2011
http://www.dr.dk/skole/Billedkunst/Den+kunstneriske+proces/samtidskunst-den-kunstneriske-proces.htm
Opgaven
Denne visuel kulturopgave skal have nogenlunde samme forløb som opgaven, vi så beskrevet i artiklen: I pose og i sæk af Vibeke Nørgaard Rønsbo. I grupper på 4 studerende, skal vi arbejde med hvert vores undersøgelsesfelt, som kan være: 1. Rejser 2. Blomster 3. Folkeskoler 4. En begivenhed 5. Spisesteder 6. Frisurer 7. Mindesmærker 8. Mad. Grupperne skal brainstorme og definere et foreløbigt indholdsområde, en fokusering og en tidsplan med hensyn til arbejde, som skal afleveres til Hanne for gonkendelse. Herefter skal der foretages eget antropologisk feltarbejde med visuel kultur, reflekteres og samle den fortælling der træder frem og til sidst det billedskabende formarbejde. Opgavebesvarelserne skal fremlægges for holdet og produktet/samtidskunstværket skal udstilles på skolen.
Mål for Visuel kultur-forløb:
- Blive bevidst om den mangfoldige visuelle kultur og dens udtryk
- Komme til indsigt i visuel kulturs betydninger og påvirkninger
- Kunne forholde P. Duncums 7 principper til konkrete visuel kultur-fænomener
- Kunne anvende forskellige analysestrategier på visuel kultur-fænomener
- Kunne iagttage de 4 B’er i forhold til visuel kultur
- Få indsigt i og gøre erfaringer med visuel kultur som pædagogisk teori og praksis
- Få kendskab til samtidskunst
- Kunne udtrykke sig med samtidskunstens kommunikationsstrategier
Før produktionen
Da vi skulle igang med vores visuelle kultur opgave, satte vi os sammen i gruppen og diskuterede hvilket af de udvalgte emner, som vi kunne tænke os at arbejde med. Vi blev sammen enige om, at vi godt kunne tænke os at arbejde med emnet mad. Herudfra startede vi med at brainstorme, for at finde ud af et indholdsområde. Her kom vi frem til to underemner, som var: madkultur (nu og før i tiden) og identitet (er vores valg af med til at vise vores identitet?).
Som forarbejde snakkede vi endvidere om, hvordan vi ønskede at undersøge dette. Her kom vi frem til, at det ville være spændende at interviewe forskellige personer i alle aldre, for at få et så bredt undersøgelsesfelt som muligt. Vi aftalte derfor, at vi senere skulle ned i byen, hvor vi ville interviewe tilfælde mennesker på gaden, for at høre om deres forhold til mad. I opstartsfasen udarbejdede vi derfor nogle spørgsmål, så de var klar, til når vi skulle igang med vores antropologiske feltarbejde.
Under produktionen
For at lave vores antropologiske feltarbejde, ville vi interviewe forskellige mennesker nede gågaden i Aalborg. Her ville vi stille forskellige spørgsmål og tage et billede af den interviewede person, for efterfølgende at kunne sammenligne, om der var sammenhæng mellem deres forhold til mad og deres identitet. De mennesker vi mødte, var dog ikke interesserede, da vi også skulle tage et billede. Det endte derfor med, at vi uddeligerede arbejdet og fik som hjemmeopgave, at interviewe og tage et billede af folk som vi kendte. Det havde ellers givet undersøgelsen en mere valid og bred vinkel, hvis det havde været tilfældige folk.
Da vi havde indsamlet vores feltarbejde, mødtes vi i gruppen og transskriberede interviewene og printede billederne ud. Herefter var det tid til, at vi skulle lave vores produkt/udstilling. Billederne blev sat op på karton og udtalelserne limet på det billede de hørte til (se billederne ovenover). Herefter fandt vi en stor opslagstavle, hvor alle billederne blev hængt op på.
Efter produktionen
Vores visuelle kulturopgave skulle til sidst fremlægges for holdet, hvor vi skulle fortælle om de ting vi havde fundet ud af med vores undersøgelse, samt lave en udstilling af vores produkt/samtidskunstværk. Vi havde valgt at lave et diasshow, hvor vi startede med at fortælle om vores interesse for emnet, som egentlig udsprang af trenden på Instagram, hvor mennesker i alle aldre, ligger billeder op af deres mad. Derudover bliver vi dagligt påvirket af diverse andre madprogrammer, så for os at se, er mad en stor del af vores liv. Vi ønskede derfor at undersøge hvad mad egentlig betyder for folk og hvilken betydning mad har for vores identitet.
Herefter fortalte vi om vores forløb ved undersøgelsen - Forarbejde, Feltarbejde, Strategi, konceptudvikling, Udformning af produkt (se mere i det vedhæftede dias). Til sidst i fremlæggelsen inddragede vi de andre fra klassen. På tre af billederne havde vi ikke hæftet personernes udtalelse fast og de andre skulle derfor prøve at finde ud af, hvilken udtalelse der hørte til hvilket billede, for på den måde at gøre det klart, om man egentlig kan se på en persons identitet, hvilken mad de spiser.
Efter fremlæggelsen fik vi respons fra Hanne. Her fik vi at vide, at vi havde en fin fremlæggelse, men at vi skulle præcisere vores produkt/udstilling. Hanne foreslog, at vi kunne hænge vores billeder op et andet sted, fx på langs på en væg. Vi fandt derfor et godt sted på gangen udenfor billedkunstlokalet, hvor billederne kunne hænge fint på række, uden støj, som var problemet da de hang på opslagstavlen inde i klassen. Vi snakkede også om skolens kantine, da emnet var mad og identitet, men der var ikke mulighed for at få plads til alle billederne.
Didaktiske muligheder ved forløbet
Hvis man skal lave en præcisering af begrebet visuel kultur, så siger Karsten Arvedsen, at:
"den visuelle kultur omhandler fænomener, der er rent visuelle eller hvor det visuelle er et væsentligt aspekt. visuel kultur omfatter alt visuelt, der er menneskeligt fremstillet eller tolket og som har eller tillægges funktionel, kommunikativt, æstetisk betydning og/eller fascinationskraft og nydelsesværdi. Den visuelle kultur udfolder sig i de institutioner, genstande, praksisformer, værdier og holdninger igennem hvilke samfundet visuelt skabes, opretholdes og udfordres" (Arvedsen, 2005, s. 7-8).
Billeder og visuelle fænomener fylder enormt meget i dag - faktisk mere end nogensinde. Det er derfor vigtigt at der i folkeskolen arbejdes med visuel kultur, hvor eleverne beskæftiger sig med og får kendskab til væsentlige dele af den visuelle verden vi befinder os i og er omgivet af. Det er vigtigt at eleverne bliver bevidste og lærer at forholde sig kritisk til denne visuelle verden (Arvedsen, 2005, s. 7). I artiklen "Hvad skal vi undervise i, når vi underviser med visuel kultur?" Kommer Karsten Arvedsen med eksempler på, hvilke visuelle fænomener et visuel kultur-fag kunne have som genstandsfelt: Børns og unges visuelle kultur, Visuelle miljøer, Visuelle genstandsområder, Billedkulturer/visuelle medier, Visuelle iscenesættelser (Arvedsen, 2005, s. 8-9). Det der er vigtigt er, at billedkunstlæreren udvælger de kategorier, der beskæftiger sig med den visuelle verden, som børnene lever i, hvor de kommer til at arbejde med forskellige metoder, spørgsmål, indtryks- og udtryksformer og blik-strategier (Arvedsen, 2005, s. 9). Undervisningen skal ligge op til, at eleverne erhverver sig visuel kompetence, hvor de kan se, bruge og reflektere over det de ser ( Arvedsen, 2005, s. 11).
Vores visuelle kulturopgave kan endvidere perspektiveres til Georg Flegels maleri kaldet "Stilleben med fiskeret" fra 1637. Dette skyldes, at vores interesse for emnet mad, blev vakt af de mange madbilleder på Instagram (som vist i perspektiveringen ovenfor), hvor vi har en tendens til at udstille vores anrettede mad til andres beskuelse. Vi syntes derfor det var sjovt at finde dette gamle maleri, hvor Flegels for ca 350 år siden har malet et billede, hvor maden på samme måde er opstillet, bare på en knap så appetitlig måde.
Perspektivering til kunsten
Vores visuelle kulturopgave kan med fordel perspektiveres til de uendeligt mange Instagram billeder af mad, som er dominerende for vores generations madkultur. Det var ligeledes disse Instagram billeder, der inspirerede os til at undersøge emnet mad, da vi på diverse sociale medier kunne se, hvor stor betydning mad har for os mennesker. Mad er ikke længere kun noget man spiser for at leve, men det er blevet en del af vores madkultur, at det skal være lækkert og give en smagsoplevelse. I og med at vi samtidig har brug for at vise andre den mad vi spiser og bruge tid på at anrette det flot, for at få et flot billede til vores Instagram profil, viser det også, at den mad vi vælger, er med til at vise hvem vi er som personer og altså hvilken identitet vi har. Vi bruger derfor i dag maden til at brande vores identitet.
