Studietur London
April 2015



Den 9. April mødtes vi alle i Aalborg lufthavn, hvor vi skulle flyve mod London. Inden takeoff skulle vi alle aflevere en lille test, som Hanne havde udarbejdet til os. I testen skulle vi svare på forskellige spørgsmål vedrørende byen og nogle af de museer vi skulle besøge under vores ophold. Vi ankom til hotellet torsdag aften, hvor vi blev indlogeret på vores værelser. Herefter mødtes vi alle og tog ud og spiste på en lille italiensk restaurant tæt ved hotellet. Inden sengetid præcenterede Hanne os for næste dags program, som bl.a. stod på museums besøg.
Didaktiske muligheder ved forløbet
Forløbet beskrevet ovenfor, ligger op til mange diaktiske muligheder, både i London, men også herhjemme. Afhængig af klassetrin, ville det være muligt at lave en lignende tur til London, men da jeg tager udgangspunkt i indskolingen og mellemtrinnet, vil forløbet komme til at foregå herhjemme. I stedet for et besøg på Tate Modern i London, går turen derfor til Aros i Aarhus. Dagen vil starte ud med, at alle bliver hentet med bus fra skolen. Inden turen har eleverne fået at vide, at de skal have en tegneblok, blyant, farvekridt og kamera/mobiltelefon med. På Aros går klassen i en samlet gruppe, hvor læreren fungerer som guide og har udvalgt nogle udstillinger som alle skal rundt og se. Da alle har set den første udstilling, får eleverne en opgave, hvor de hver især skal udvælge et værk og med deres tegneblok, blyant og farvekridt prøve at gengive billedet så godt se kan. De bestemmer selv hvilken tegnestil de vil bruge, det eneste krav til opgaven er, at der skal kunne trækkes ligheder mellem det tegnede og originalværket. De har en halv time til tegneprocessen. De skal endvidere tage et billede af originalværket med deres kamera, så de bagefter kan sammenligne de to billeder. Til sidst skal de gøre sig overvejelser om, hvorfor de netop har valgt det pågældende værk og hvordan de har valgt at gengive det. Billederne og deres reflektioner skal vises og fortælles til deres klassekammerater i de efterfølgende billedkunsttimer på skolen.
Læreren viser eleverne flere udstillinger og eleverne bliver stillet endnu en opgave. De må nu på egen hånd gå på opdagelse i en udstilling som læreren har udvalgt. Her skal de i grupper på tre, udvælge et værk hver, som de skal interagerer med. Gruppen skriftes til at tage billeder af hinanden, imens de interagerer med det udvalgte værk. Der tages endvidere et billede af originalværket, som skal bruges til at sammenligne med, når eleverne kommer tilbage på skolen.
Det er ikke bare for hyggens skyld, når man som billedkunstlærer vælger at tage sine elever med på kunstbesøg. Når børn er i nærkontakt med kunst og kultur i deres hverdag, får de mulighed for at udvikle en lang række vigtige kompetencer, dette både i forhold til deres personlige udvikling og for at lære, at deltage som kompetente medborgere i vores demokratiske fællesskab. FN's Børnekonvention som blev underskrevet af Danmark i 1991, siger bl.a., at børn og unge har ret til at møde kunst og kultur gennem deres opvækst . Det er derfor et betydningsfuldt mål i vores daglige praksis med børn, at vi støtter deres muligheder for at udvikle kompetencer, til at kunne meste et kulturelt medborgerskab, hvor undervisning i og med kunst og kultur spiller en stor rolle. Social - og integrationsminister Karen Hækkerup udtaler, at "(..)kunst og kultur kommer ikke af sig selv. Vi skal gøre en aktiv indsats for at introducere små og store børn til kunstneriske og kulturelle oplevelser og vække deres nysgerrighed for at gå på opdagelse i den på egen hånd". Kunst og kultur er med til at gøre os til klogere mennesker, de er med til at give os udtryksmuligheder og hjælper os med at navigere på det eksistentielle plan.
Den norske læringsforsker Olga Dysthe beskriver, at folkeskolen har rige muligheder for at samarbejde med lokale kulturinstitutioner som museer og folkebiblioteker om at give børn flere kunst - og kulturoplevelser (www.boernekultur.dk, s. 3 og 4).
Fredag
Tate modern
Den første dag i London skulle vi besøge Tate Modern. Tate Modern er statens museum for international moderne kunst, placeret i et spektakulært nedlagt kraftværk i hjertet af London. Tate Modern blev oprettet i 2000 og er siden blevet verdenskendt som et center for moderne kunst fra hele verden. Samlingen på Tate Modern omfatter alle de store moderne kunstretninger fra fauvisme og fremefter. Den er udstyret med værker fra kunstnere som Picasso, Matisse, Dali, Ernst og Mirò. For moderne kunstelskere er Tate Modern er must, når man er på besøg i det smukke London (www.Londonpass.com).
Under vores besøg på Tate Modern havde Hanne udvalgt nogle udstillinger, vi skulle se. Da vi kom til den første udstilling, fulgtes vi rundt som en gruppe, hvor Hanne fortalte om de forskellige værker vi kom forbi og vi havde derfor mulighed for at stille spørgsmål og undre os undervejs. De billeder som er vist ude til venstre, er billeder af de værker som gjorde det største indtryk på mig under vores tur på galleriet. Især portrætbillederne taget af Lisette Model, af forskellige mennesker i deres hverdagssituationer, vakte min interesse. Da jeg stod og beundrede fotografierne blev jeg utrolig rørt, da der var noget meget intenst, realistisk og nøgent over billederne. Jeg kan godt lide at billederne fremstår som urørte, uden nogen form for redigering - man får den nøgne sandhed, hvilket for mig var meget rørende og samtidig opmuntrende/opfriskende. Et af disse billeder fra Lisette Models udstilling, var derfor også det jeg valgte til den opgave Hanne stillede os, under vores besøg på Tate Modern (Se billede af kvinde i badedragt til ventre). Opgaven skulle laves i grupper, hvor vi skulle udvælge to værker som fangede os. Vi skulle herefter lave en kort film, hvor vi filmede en fra gruppen, som præsenterede det pågældende værk og fortalte hvorfor vi havde valgt lige netop dette.
Det var meget svært at skulle udvælge et billede af Lisette models udstilling, da de alle fangede mig på hver deres måde, men da jeg stod foran dette billede, vidste jeg det skulle være det . Efter bare et par minutter, hvor jeg havde stået og kigget på billedet, følte jeg at jeg kendte denne kvinde og forestillede mig hendes liv oppe i hovedet. Jeg elsker at billedet er så realistisk, hvilket for mig gør det smukt og interessant.
Millennium Bridge og Sct. Paul's
Da vi har færdige på Tate Modern spadserede vi over millennium Bridge, som lå lige ved siden af. Mellennium bridge er en gangbro over Themsen, som forbinder Bankside med City of London. Broen åbnede den 10. juni år 2000, som Londons første nye bro over Themsen, siden Tower Bridge i 1894. Broen ejes af Corporation of London. Den sydlige side af broen er i nærheden af Globe Theatre, Bankside Gallery og Tate Modern. På broens nordside ligger Sct. Paul's Cathedral. Broens design blev afgjort ved en konkurrence i 1996 af Southwarks bydelsstyre. Vinderudkastet var en nyskabende klinge af lys, tegnet af Ove Arup og Anthony Caro (da.wikipedia.org).
Som nævnt ovenover ligger Sct. Paul's på broens nordlige side. Da vi var gået over broen, gik vi derfor forbi cathedralen, hvor vi kunne komme ind og lure lidt. Det var desværre ikke tilladt at tage billeder indenfor.
Cathedralen er en monumental anglikansk domkirke og ligger på Ludgate Hill i centrum af London, England. Cathedralen er sæde for biskoppen af London. Den nuværende bygning er opført i det 17. århundrede og er Londons femte Sct. Paul's Cathedral. Den er én af de mest besøgte attraktioner i London (da.wikipedia.org).
Hyde Park, Big Ben og London Eye
Om aftenen skulle resten af holdet, bortset fra Lenette og jeg, i teatret. Derfor besluttede vi os for at tage ud og se lidt mere på London. Vi startede ud med en gåtur i Hyde Park, som lå lige ved siden af vores hotel. Det er en meget stor park på 2,5 km2. og den er især kendt for sin Speakers' Corner, hvor enhver kan stille sig op og fortælle verden sin mening. Der var utrolig smukt og parken var fyldt op med mennesker, som var på picnic, løb, gik tur osv. Vi gik hele vejen langs søen The Serpentine, som opdeler parken, indtil vi kom til Marble Arch, hvorfra vi hoppede på en bus og kørte til Westminster. Her besøgte vi Big Ben og gik derefter over Westminster Bridge over til London Eye. Vi kom desværre ikke op i London Eye, men det var fascinerende at stå og betragte den. Vi spiste aftensmad lige ved siden af, og vi kunne derfor sidde og kigge ud over vandet og se Big Ben fra den anden side af broen.
Litteraturliste
Tate Modern
- http://www.londonpass.com/london-attractions/tate-modern.html
Millennium Bridge
- http://da.wikipedia.org/wiki/London_Millennium_Bridge
Sct. Paul's Cathedral
- http://da.wikipedia.org/wiki/Saint_Paul's_Cathedral
British Museum
- http://www.britishmuseum.org/about_us/the_museums_story/general_history.aspx
National Gallery
Karsten Arvidsen: Betydning, in BPT nr. 3, 2012
Rønsbo, Vibeke Nørgaard: I pose og i sæk, in BPT. Nr. 2 2008
Illeris, Helene: Fra klassisk dannelse til visuel kultur, in BPT. Nr. 1 2005
Arvidsen, Karsten: Hvad skal vi undervise i, når vi underviser med visuel kultur?, in BPT nr. 3 2005
Duncan Paul: 7 principper for visuel kultur i billedkunstundervisningen, in BPT nr. 4 2011
Boernekultur.dk













Lørdag
British museum
Om lørdagen startede vi dagen ud med at tage til British Museum. Museet blev grundlagt i 1753 og var det første nationale offentlige museum i verden. Helt tilbage til da museet åbnede, har der været gratis adgang for alle besøgende. Besøgstallet er i dag oppe på næsten 6 millioner om året (www.Britishmuseum.org).
Da vi besøgte museet så vi nogle udvalgte seværdigheder i form af Rosetta stenen, samt gamle udgravninger og fund. Vi startede med at gå i en samlet gruppe, men fik bagefter lov til at gå rundt for os selv. Det var utrolig spændende og imponerende at se, især udstillingen Ancient lives - New discoveries fangede min opmærksomhed, hvor der var forskellige udgravninger fra Egypten.





Mål med turen til London:
- Besøge de store museer og opleve og analysere stor kunst fra forskellige tider
- Opleve udvalgte store arkitekturværker
- Arbejde med visuel kultur i forskellige byrum, få indsigt i visuel kulturs forskellige udtryk
- Besvare Hannes spændende billedkunstopgaver fx Mertz-collager, fotos med indirekte lys, fotos med mønstre og rytme



National Gallery
Efter vores besøg på British museum, tog vi videre til National Gallery. I 1831 blev parlamentet enige om at opføre en bygning til National Gallery på Trafalgar Square. Der havde været langvarige diskussioner om den bedste placering for galleriet og Trafalgar Square blev til sidst valgt, da det blev anset for at være i centrum af London. Den nye bygning blev endelig åbnet i 1838.
Helt fra starten har National Gallery været engageret i uddannelse og mange studerende har derfor besøgt galleriet for at studere kunstsamlingen (www.Nationalgallery.org.uk)
Ved vores besøg på museet skulle vi se nogle af de kendte kunstværker, bestemt af Hanne. Da vores rundtur var færdig blev vi i grupper stillet en opgave, hvor vi skulle finde to værker, som vi skulle interagere med. Vi valgte først et billede af Christen Købke, som hedder Portrait og P. Ryder, Son of the artist's Cousin, 1848. Det andet billede er malet af Pierre-Auguste Renoir og hedder Dancing girl with Castanets, 1909. (se de to billeder til venstre).




Opgaver i London
Tændstikæske
Inden turen gik til London, fik vi udleveret en tændstikæske, som skulle fyldes med fund fra London. Ud fra disse fund skulle vi lave en collage og give den en titel.
Postkort
Under vores besøg skulle vi visuelt undersøge billedgenren postkort. Vi skulle dokumentere og indsamle visuel viden om, hvordan og hvor postkort fremkommer i Londons by - og andre rum. Hertil skulle vi diskutere, hvad der kendetegner genren og katerogisere den store postkortgruppe i undergrupper. Hver enkelt studerende skulle selv lave et postkort fra London med egne fotos. På tekstsiden skulle vi skrive en lille hilsen til en bekendt, så tekst og billede skulle derfor indgå i en helhed. Til sidst skulle vi hver især karakterisere vores postkort med genre og underkategori, med koder, betydninger, virkemidler, kommunikationshensigt osv.
Visuel kultur
Vi skulle endvidere analysere den visuelle kultur i London: Restauranter, udvalgte byrum, pladser og udstillingsvinduer.
I min gruppe valgte vi hovedsageligt at fokusere på skiltene vi så i London, for at vise hvordan man som turist kan finde vej i storbyen.
Klassebillede







Christen Købke: Portrait og P. Ryder, Son of the artist's Cousin, 1848.
Pierre-Auguste Renoir, Dancing girl with Castanets, 1909.


Perspektivering
Vores studietur til London kan med fordel perspektiveres til skoleudflugter i folkeskolen, hvor klassen som hold tager på tur, for i dette tilfælde at studere kunst og arkitektur. Dette kan både være i form af besøg på danske museer og gallerier, som fx Aros i Aarhus og Kunsten i Aalborg. Derudover kan man tage ud og se på de beundringsværdige bygninger som Danmark ligeledes rummer, her tænker jeg fx på Operahuset i København, Rundetårnet, Roskilde domkirke, Egeskov slot osv.

