top of page

Under produktionen

Man kan stort set inddele billeder i to hovedgrupper: 1. Hurtige rids og på-stedet-skitser og 2. Gennemarbejdede billeder. Det jeg på denne tur ville gøre brug af, var hurtige rids og på-stedet-skitser. Jeg havde taget min tegneblok med i A4 størrelse, og herfra tog jeg et stykke og delte op i mindre felter. Det lille format gjorde det hurtigere for mig, at få mit udtryk ned på papiret og tvang mig til at afholde mig fra alt for komplicerede og detaljerede ting i motivet. Jeg udvalgte forskellige steder, som jeg fandt spændende at tegne og som gav mulighed for forskellige farvespil. Jeg har selvfølgelig ikke malet ALT hvad jeg kunne se, hvilket man heller ikke skal, ved denne form for skitse-tegninger, men jeg udvalgte det mest væsentlige i motivet (Oplevelse med farvekridt, s. 48).  

På-stedet-skitse 

September, 2015

Før produktionen

Efter vi var blevet præsenteret for arbejdet med farvekridt af Hanne, bestemte jeg mig for, at jeg selv ville prøve kræfter med mine nye Caran D'Ache farvekridt.

Da jeg havde en fridag, gik jeg derfor en tur i Østerskoven, Hobro, som ligger lige ved siden af mit hjem. Jeg gik en lang tur for at finde et godt sted, hvor jeg kunne sætte mig ned og tegne. Jeg havde på turen medbragt min tegneblok og mine farvekridt. 

Perspektivering til kunsten

Som perspektivering til denne opgave, vil jeg referere til den Amerikanske kunstner Krisina Nelson, som blev præsenteret tidligere i denne portfolio, under forløbet: Farvekridt-øvelser. 

Didaktiske muligheder ved forløbet

Når eleverne er blevet introduceret for farvekridt og hvordan man kan arbejde med dem, vil det være en oplagt ide, at tage dem med ud i naturen og lade dem prøve kræfter med deres kridt. Læreren kan vælge et sted på forhånd, hvor hun ved, at eleverne har mulighed for mange forskellige udgangspunkter, så ikke alle kommer hjem med en tegning af det samme træ. Når klassen er kommet hen til det valgte sted, får eleverne udleveret et tegnebræt, tegnepapir og en æske farvekridt. Læreren fortæller dem, at de skal lave på-stedet-skitser, som betyder, at de skal vælge en blikretning, og afholde sig fra alt for komplicerede og detaljerede ting i motivet, men kun tegne de mest væsentlige ting i det valgte motiv. Derudover skal de dele papiret op i små felter, da et stort stykke papir, godt kan virke uoverkommeligt. Når eleverne har tegnet ca. 3 på-stedet-skitser, går klassen tilbage til klasselokalet, hvor eleverne præsenterer deres tegninger for hinanden og fortæller hvordan de har valgt at afbilde deres valgte motiver. 

 

Opgaven

Følgende produkt er udarbejdet i min fritid, og der har derfor ikke har været opstillet nogle specifikke mål for produktionen. Produktet er lavet i forlængelse af vores farvekridtforløb ved Hanne. 

Portfolio Maria Holme

​​© Copyright 2023 Clothing Online. Proudly created with Wix.com

bottom of page