Refleksioner over praktikken

Hvis jeg skal gøre mig nogle refleksioner over praktikken, så har det alt i alt været nogle fantastiske forløb, hvor eleverne har fået rykket nogle grænser og fået en masse succesoplevelser. Det er utrolig ærgerligt, at eleverne ikke har billedkunst på deres skema, da jeg ud fra mine observationer og samtaler med lærerne, har oplevet hvilken positiv effekt det har haft på dem, at arbejde kreativt.

• Deres koncentrationsevne blev kraftigt forbedret, i forhold til hvad lærerne normalt oplever, og de har virkelig forstået at fordybe sig i arbejdet med de forskellige produktioner. Derudover deltog alle elever, selv dem som normalt har svært ved undervisningen og som tit sidder over. Netop disse elever har fået utrolig meget ud af forløbene, da de oplevede at være gode til noget og at kunne deltage på lige fod med de andre. 

• Når man er på en specialafdeling med ADHD børn, så kan det godt lyde nemt, at der kun er syv elever man skal tage sig af. Men disse syv elever er på hvert deres niveau, som kan spænde meget bredt (det laveste niveau i klassen var 1. klasses niveau) . Jeg fandt derfor hurtigt ud af, at undervisningsdifferentiering er utrolig vigtigt, når man har en klasse som denne. Derudover er man også nødt til at have en plan b og c klar, hvis noget skulle tage en uventet drejning. Jeg havde derfor sørget for, hele tiden at have små ekstraopgaver klar til dem, som enten blev før færdig, eller som ikke kunne klare at være med til de produktioner, som var min plan a. 

• Et af de dilemmaer jeg stod overfor i min praktik var, at holde elevernes koncentration og interesse, når der blev præsenteret et nyt forløb og holdt teoretisk oplæg fra min side af. Jeg havde til hvert emne udarbejdet et powerpoint med billeder og videoer, for hele tiden at gøre det faglige visuelt og spændende for eleverne. Det var dog stadig svært for dem, at sidde stille og lytte, men jeg nægtede at gå ned på et lavere fagligt niveau, da det for mig var vigtigt, at de stadigvæk fik den teoretiske viden bag de forskellige produktioner vi skulle lave. Derfor lagde jeg fem minutters pause for hvert kvarter, hvor vi løb små turer udenfor. Det fungerede rigtig godt, selvom der gik noget mere tid end forventet, men jeg er glad for at jeg holdte fast og gennemførte det jeg havde planlagt, selvom mine praktiklærer var meget skeptiske. Jeg fik dog også meget ros, da de kunne se hvor meget eleverne egentligt havde lært, selvom det havde taget ekstra tid. Så selvom det er en specialklasse, skal man ikke gå ned på det faglige, det kræver som sagt bare mere tid og større opfindsomhed fra lærerens side af. 

For noget tid siden var vi på et tegnekursus med billedkunstholdet, hvor vi blev præsenteret for en tilgang til tegning, som jeg ikke selv har arbejdet med før. Her lagde underviseren meget vægt på, at tegning ikke nødvendigvis behøver ligne noget og, at det er en god ide at arbejde med det abstrakte, for her kan alle elever være med. Det var netop denne tilgang jeg valgte at tage udgangspunkt i, da jeg skulle planlægge et forløb om tegning til praktikken. Jeg syntes det virkede som en rigtig god måde at gribe forløbet an, da jeg jo vidste, at eleverne ikke havde arbejdet med tegning før.

• Jeg oplevede dog, at det abstrakte var meget svært for eleverne, da børn med ADHD, har et stort behov for, at ting skal ligne noget

• Stokketegningen var derfor svær for dem og iagttagelsestegningen af et æble var rigtig god.

• En anden ting de havde svært ved var, da de skulle lave deres fjollebillede. En af de ting som ADHD børn også har svært ved er, at være fantasifulde. De havde derfor problemer med at finde på fjollede ting og ville igen gerne holde sig til ting som lignede noget, fx en hest, en stjerne, en firkant osv. Men med lidt hjælp, fik vi gjort deres billeder lidt fjollede og det endte med at blive nogle gode produktioner alligevel. 

Det var nogle reflektioner over min praktik, hvor jeg helt sikkert har stået overfor nogle udfordringer, men samtidig set eleverne gennemgå en stor udvikling, på trods af den korte tid. Jeg vil til sidst sige, at det har været en utrolig givende oplevelse at arbejde med disse børn, hvor jeg har lært mange nye sider af mig selv at kende.