





Inden produktion
Inden vi skulle igang med produktionen af vores fjollebilleder, skulle vi hver især have taget to billeder, et forfra og et i profil, begge i normalperspektiv. Billederne skulle være fjollede og inspireret af Michael Kviums Fools.
Når man skal male med farvekridt, kan man male på hvadsomhelst. træ, sten, puds, karton - alle flader, der er tilstrækkelig ru til overhovedet, at modtage stregen fra kridtet. Man kan naturligvis også arbejde på tonede eller farvede flader (man vil dog altid have sværere ved, at få det samme lys i billedet på en mørk bund, da hele valørskalaen vil blive dybere). De mest spændende resultater får man imidlertid ved at lave sin tonede bund selv - at lave en undermaling. Til dette kan man bruge næsten alle slags våde farver til at male med, men det er selvfølgelig en fordel at vælge farver, der tørrer rimelig hurtigt - det vil sige farver, der er på vandbasis - Akvarelfarver, temperafarver, akrylfarver, eller plasticmaling (opleve med farvekridt, s. 58).
Fjollebillede med farvekridt
September, 2015
Under produktionen
Da vi skulle igang med vores fjollebilleder, skulle vi starte med at bruge de fotos vi tog inden produktionen, som skitse. Vi tegnede derfor i fri hånd, med billedet liggende ved siden af.
Herfter skulle vi lave vores tonede bund, hvor vi brugte Gouache-farver, som er vandbaserede og derfor tørrer hurtigt. Vi skulle vælge en enkel palet, bestående af tre farver, som skulle være gennemgående i billedet, men som måtte blandes som vi havde lyst. Jeg valgte farverne grøn, rød og blå, som jeg valgte at lysne med lidt hvid, for at finde nogle farver, som lagde et sted midt i mellem yderpunkterne på valørskalaen. På den måde kunne jeg både arbejde mod mørke og mod lys, når vi efterfølgende skulle male over med farvekridt (Opleve med farvekridt, s. 58).
Efter farverne var tørret, skulle vi igang med vores farvekridt, som skulle males ovenpå Gouachen. Det er tydeligt at se på billederne, at farvekridtet giver et flot farvespil, til den ellers kedelige Gouache.
Efter produktionen
Da vi alle var færdige med vores fjollebilleder, blev de klistret op på et langt stykke sort karton og hængt til udstilling på lærerseminariet.
Perspektivering til kunsten
Didaktiske muligheder ved forløbet
I et undervisningsforløb med farvekridt, vil en produktion som denne være oplagt at inddrage. Inden eleverne skal igang med deres fjollebilleder, kan læreren holde et teoretisk oplæg, hvor kunstneren Michael Kvium, som præsenteret i perspektiveringen, inddrages. Der vises billeder af hans værker og der samtales med eleverne herom, samt hvordan eleverne selv kan lave fjollede billeder. Herefter tager eleverne to og to fjollebilleder, hvor der bruges rekvisitter, som enten læreren har medbragt, eller som hentes fra skolens klædud-rum. Disse printes ud af læreren og eleverne bruger carbon papir, til at tegne deres billede over på karton. De udvælger ligeledes tre farver som de må arbejde med, da det er godt at begrænse deres farvevalg, som vil give et mere roligt billede. De maler deres fjollebillede med gouache farver og efterfølgende med farvekridt. Til sidst hænges billederne til udstilling på skolen, hvor klassen har en fælles samtale om de enkelte kreationer.
Litteraturliste
Hoff, Mogens: Opleve med farvekridt, Gyldendal
http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Billedkunst/Kunstnere,_danske/Michael_Kvium


Denne produktion kan med fordel perspektiveres til kunstneren Michael Kvium. Michael Kvium er født d. 15.11.1955 og er en dansk billedkunstner; uddannet på Kunstakademiet 1979-85. I sine malerier, tegninger og grafiske værker har Michael Kvium siden begyndelsen af 1980'erne arbejdet med en figurativ realisme.
Værkernes undertiden surrealt fortællende karakter rummer referencer til såvel tegneseriekunsten, samt 1600-tallets barokmaleri. Malerierne, der ofte indgår i større serier, kredser om den vestlige kulturs fortrængninger og skyggesider. Knap levende, udefinerlige misfostre, halvt mænd halvt kvinder — undertiden med tilløb til selvportrætter — kan ses som en billedliggørelse af såvel de dunkle sider af tilværelsen som af teknologien, der unddrager sig hjernens og bevidsthedens kontrol (denstoredanske.dk).

Fjollebilleder fra praktikken
I min fjerdeårs praktik havde vi forløb om farvekridt, hvor jeg fandt det relevant at lave fjollebilleder med eleverne.
Opgaven
Opgaven lød på, at eleverne hver især skulle lave et fjollebillede, med inspiration fra Michael Kviums billedserie Fools. Billedet skulle males med henholdsvis vandfarver og farvekridt.
Før produktionen
Inden produktionen af elevernes fjollebillede, blev de præsenteret for Michael Kvium og hans billedserie Fools, da de netop skulle bruge hans billeder som inspiration, til deres eget fjollebillede. Derudover fik de udleveret noget tykt tegnepapir, 200 gms, da det skulle være noget papir som kunne holde til at blive vådt, uden at krølle for meget.


Billeder fra dias fra praktikken
Præsentation af Michael Kvium og Fools
Under produktionen
Da eleverne skulle igang med produktionen af deres fjollebilleder, startede de med at tegne en skitse på noget brunt karduspapir. Her måtte de viske og ændre alt det de ville, indtil de var tilfredse med resultatet. Herefter fik de udleveret det tykke tegnepapir, som det endelige fjollebillede skulle tegnes på. Næste skridt i processen var, at tone deres bund med vandfarver. Da vandfarven var tør, kunne de gå igang med farvekridtene, som skulle males ovenpå vandfarven.

Efter produktionen
Da eleverne var færdige med deres fjollebilleder, præsenterede de dem én efter en på klassen. Her skulle de give deres billede en titel og fortælle, hvordan de havde ladet sig inspirere af kviums malerier. Til aller sidst blev de limet op på sort karton og hængt til udstilling.
