Opgaven
Følgende produkt er udarbejdet i min fritid, og der har derfor ikke har været opstillet nogle specifikke mål for produktionen. Produktet er lavet i forlængelse af vores ler-forløb ved Lisbeth, hvor vi har arbejdet med forskellige lerteknikker.
Vase
Oktober, 2015

Før produktionen
Inden jeg gik igang med produktionen af min vase, startede jeg med at gøre mig tanker om, hvorledes jeg ønskede at formen skulle være. Derudover fandt jeg de forskellige materialer frem, som jeg vidste ville blive nyttige under produktionen (Hvidler, ståltråd, urtekniv, slikker, gipsonitplade, avispapir).
Under produktionen
Under produktionen af min vase benyttede jeg mig af pølsemetoden, som vi også brugte ved arbejdet med vores snirkelkrukke. Pølsemetoden er som beskrevet under Snirkelkrukke, god at bruge, når der skal laves større hule former. Derfor tænkte jeg, at den metode ville være ideel, til udarbejdelsen af min vase.
Som man skal ved pølseteknikken, startede jeg ud med at skære en rund lerbund. Her brugte jeg en dåse til at skære efter, så jeg fik en ensformet cirkel, til at arbejde ud fra. Herefter rullede jeg en masse lerpølser, som jeg lagde ovenpå hinanden, så de dannede en lang spiralform. Jeg startede med at lægge tre lerpølser ovenpå hinanden, som jeg så modellerede godt sammen. Herefter lagde jeg tre nye, som jeg så modellerede sammen med resten og sådan fortsatte jeg (se billede 1). Da jeg gerne ville have min vase til at være rund og tyk midtpå, for så at blive smallere i toppen, begyndte jeg at bruge mindre lerpølser fra da jeg ca. nåede midten. På den måde var det nemt at få vasen modelleret smallere i toppen, uden at der kom en grim overgang.
Da jeg havde fået modelleret min vase, så den så ud som jeg gerne ville have det, bukkede jeg leret oppe i toppen, så den fik en lidt sjov form (se billede 2 og 3).
For at min vase ikke skulle komme til at bære præg af pølseteknikkens tilfældige form, gjorde jeg meget arbejde i, at modellere og glatte leret ud, undervejs i processen. Til sidst sluttede jeg også af med, at tage noget slikker på mine fingre, som jeg kørte hen over fladen på vasen, for at få den helt fin og glat. Hvis man ser på vasen skulle man ihvertfald ikke tro, at den er bygget op af mange små lerpølser.

Billede 1
Billede 2

Billede 3
Efter produktionen
Da vasen var blevet brændt, havde leret ændret farve, da den er lavet af hvidler. Vasen stod derfor i en flot hvid/lysgrå lerfarve, som jeg var helt vild med. Jeg valgte derfor, at jeg ikke ville værken glasere eller patinere vasen, da jeg gerne ville bibeholde den helt rå lerfarve. Vasen er derfor kommet med hjem og står nu på reolen.
Perspektivering til kunsten

Denne produktion kan med fordel perspektiveres til de meget kendte kähler vaser.
Det er mere end 175 år siden, at den første Kähler-vase blev drejet på det lille pottemagerværksted i Næstved, hvilket blev starten på et unikt designeventyr, som nu er kendt i hele verden. Allerede i 1889 imponerede Kählers keramik på Verdensudstillingen i Paris, samme år som Eiffeltårnet bliver opført.
Historien om Kähler tager allerede sin begyndelse i 1839, hvor den holstenske pottemager Herman J. Kähler åbner et lille keramikværksted i Næstved. Det er dog først, da sønnen Herman A. Kähler i 1875 overtager værkstedet, at keramikeventyret for alvor begynder. Det historiske Kähler-værksted var i 1800- og 1900-tallet samlingspunkt for mange af alle tiders største danske kunstnere, såsom Thorvald Bindesbøll, Svend Hammershøi og Kai Nielsen.
I 2008 overtog arkitekten Frantz Longhi rettighederne til den nu mere end 175 år gamle keramikvirksomhed, og herfra startede et moderne eventyr om Skandinaviens i dag måske mest innovative design og madbrand, Kähler.
Hvert eneste nutidige Kähler-design er en hyldest til Kählers unikke historie og en fejring af det velbevarede håndværk, men også et formstærkt aftryk af nutiden. De keramiske design er nemlig stadig håndlavet som for over 175 år siden. Ligesom malerdamerne hånddekorerede keramikken med kohorn på det gamle pottemagerværksted for 175 år siden, er hver eneste yndefulde glasur og farve stadig sirligt lavet ved brug af Kählers keramiske håndværkstraditioner (www.kahlerdesign.dk).


Didaktiske muligheder ved forløbet
Ved et forløb med ler, hvor eleverne skal stifte kendskab til forskellige lerteknikker, vil en opgave som denne være oplagt. Først får eleverne udleveret noget karduspapir, hvorpå de skal tegne en skitse af deres vase. Herefter bliver de præsenteret for pølseteknikken, som de skal bruge til udarbejdelsen af deres vase. Det er vigtigt at læreren gør det meget klart for eleverne, at vasen absolut ikke må bære præg af pølseteknikkens tilfældige form, når de står med det færdige resultat. Derfor skal de have meget fokus på modellering under arbejdsprocessen. Når eleverne er færdige med deres produktioner, sørger læreren for brænding af vaserne, hvorefter de glaseres.
Quiz og byt
Efter et endt forløb, kan læreren lave quiz og byt med eleverne (Cooperativ learning), så de på den måde får brugt nogle af de fagbegreber, som de i pågældende forløb er blevet præsenteret for. Læreren har skrevet forskellige fagbegreber på små papirsedler - i et lerforløb kunne fagbegreberne være: slikker, rødler, søjlefigur, hiv ud af en klump, osv. Eleverne går op til bordet og trækker en seddel. Herefter finder hver elev en makker, hvor de skiftes til at forklare det fagbegreb, de lige har trukket. De to elever bytter sedler og går videre til den næste - sådan fortsætter det, indtil alle fagbegreberne er nået igennem. Denne øvelse er rigtig godt, da eleverne netop får øvet fagbegreberne, og alle får sagt noget (øvelse præsenteret af Lisbeth).
Litteraturliste
http://www.kahlerdesign.com/crafts
andersen, Henrik Scheel og Laursen, Ole: Hvad hånden former, Systime, 2003

