top of page

Leif Sylvester lerfigur

Oktober, 2015

Før produktionen

Inden produktionen af vores Leif Sylvester figurer, blev vi af vores gæstelærer Lisbeth, præsenteret for nogle af Leif Sylvesters værker, via et powerpoint. Derudover fik vi vist små klip fra Disney filmen Inderst inde, da vores skulpture skulle være inspireret af karakterne fra filmen, samt Leif Sylvesters værker. Endvidere blev vi præsenteret for de forskellige lertyper, som man kan arbejde med, når man arbejder med ler (disse er præsenteret i ovenstående afsnit). 

Under produktionen

Da vi var blevet præsenteret for opgavekravene af Lisbeth, skulle vi selv igang med produktionen af vores figurer. Noget af det første vi skulle lave, var skabeloner til vores lerfigurer. Vi fik udleveret noget papir, som skulle foldes ned til A5 størrelse. På dette skulle vi tegne vores skabeloner. Jeg endte ud med de to skabeloner som ses på billederne til venstre. 

 

Didaktiske muligheder ved forløbet

Ved et undervisningsforløb med ler, kan man med fordel lave et lignende undervisningsforløb til mellemtrinnet. Et forløb med pladeteknik vil ikke kunne gennemføres i indskolingen, da det er en teknik som kræver meget præcision og teknisk snilde, hvorfor den er velegnet til de ældre elever. 

Undervisningen vil starte ud med en præsentation af Leif Sylvester og nogle af hans figurer. Der snakkes med eleverne om figurernes ansigtsudtryk og hvilke ting der gør dem karakteristiske fx deres munde. Eleverne præsenteres ligledes for arbejdet med pladeteknik, samt hvordan deres kommende figurer skal udformes. 

Herefter får eleverne udleveret noget karduspapir, hvor de skal tegne deres skabelon til figuren på. De skal tegne en figur som er deres egen, men som har inspiration fra Leif Sylvesters figurer, som de blev præsenteret for i starten af forløbet. Efterfølgende skal eleverne skære deres skabeloner ud i ler og samle dem med slikker. Her er det vigtigt at læreren går rundt og hjælper, da det for nogle elever vil være en udfordrende proces. Når elevernes figurer er blevet samlet og efterfølgende brændt, glaseres de med farver, som eleverne selv vælger.

 

Tableau Vivant 

Når elevernes figurer er blevet brændt og glaseret, kan de bruges til tableau vivant. Først skal eleverne gå sammen to og to, hvor de skal tage et up-close billede af hinanden, så man tydeligt kan se deres ansigtsudtryk. Billederne skal afspejle det ansigtsudtryk, som deres lerfigur har. 

Herefter bliver eleverne delt ind i grupper på fem personer. Her skal de med deres lerfigurer skabe en selvvalgt scene, som de efterfølgende skal lave tableau vivant efter. Når eleverne har placeret deres figurer i den ønskede scene, tages der et billede. Eleverne prøver efterfølgende at efterligne den pågældende scene og der tages et billede. De to billeder sættes ind i et powerpoint ved siden af hinanden og det præsenteres for klassen. 

Perspektivering til kunsten

Litteraturliste

 

andersen, Henrik Scheel og Laursen, Ole: Hvad hånden former, Systime, 2003

 

Boldt, kaj: Ler - et naturprodukt, Høst og søn, 1992

 

Carema katalog fra AV-form

 

Felbo, Mette: Magiske krukker - keramik fra stenalderen, Geografiforlaget, 2007

 

Gregersen, Hanne Bindslev og Vestergaard, Helle: 100 ideer til billedkunst, Gyldendal 2009

 

Schultz, Mette: Lav selv keramik, Klematis, 1992

 

https://da.wikipedia.org/wiki/Leif_Sylvester_Petersen

Ler

De mest anvendte lertyper i Danmark er blåler og rødler. Det fugtige blåler har et gråligt til blåligt skær over sig. Efter brænding står det med en gullig overflade, som er fortrinlig til efterbehandling. Det er derfor denne type ler, som oftes er førstevalget i undervisningen. Rødler står efter brænding med en varm rødbrun farve, derefter navnet. 

Udover disse to lertyper, findes der flere udenlandske lertyper, som hvidler, sortler og mange andre. Disse lertyper er generelt dyrere, men har jo som navnene antyder flere farver, hvilket kan udnyttes i særlige opgaver, fx hvis man ønsker en skulptur i en bestemt farve (Hvad hånden former, s. 94). 

 

Materialer og redskaber til arbejdet med ler

Det er vigtigt, at når man arbejder med ler, at man bruger et sugende underlag til at arbejde på, da leret ellers vil have svært ved at slippe underlaget. Her er gipsonitplader fordelagtige at bruge, da de kan suge store mængder vand uden at slå sig, da de er meget stærke og stabile, så længe pappet er intakt. Derudover skal der bruges skæretråd, som anvendes når leret skal skæres af rullen. Tråden bruges også til at skære lerplader med og i forbindelse med udhuling af større læderhårde skulpturer. En urtekniv er et godt og brugbart redskab når der arbejdes med ler og det er tit det første redskab der tages i brug. Modelerpinde anvendes når detaljer skal arbejdes igennem (Hvad hånden former, s. 95). 

 

Lerteknikker

Når man arbejder med ler, kan der bruges forskellige teknikker som pølseteknikken, pladeteknikken, fingerteknikken osv. Den teknik som er gjort brug af ved arbejdet med vores Leif Sylvester figurer er pladeteknikken. 

Pladeteknikken er en lerteknik som består af udskårne lerplader, som føjes sammen med slikker (ler blandet med vand til en cremefraishe-agtig konsistens). Styrken ved denne metode er, at man hurtigt kan bygge ret store former. Når man skal arbejde med pladeteknikken, rulles lerplader ud med en kagerulle, indtil lerpladen har den ønskede tykkelse (ca. 1-1,5 cm). Nyskårne lerplader er svære at arbejde med, så det er vigtigt at de støttes på en eller anden måde, indtil de er tørret til læderhård tilstand (Hvad hånden former, s. 97). 

Opgaven

Opgaven med Leif Sylvesterfiguerne gik ud på, at vi skulle lave to figurer i pladeteknik, inspireret af Leif Sylvester og følelser fra Disney Filmen Inderst inde. De to figurer skal tale til hinanden. 

Da vi havde tegnet og klippet vores skabeloner ud, skulle vi til at skære vores ler ud. Vi fik en klump ler af Lisbeth, som vi skulle rulle ud med en kagerulle på et stykke lagen, så leret havde nemt ved at slippe underlaget igen. 

På det udrullede ler, lagde jeg mine skabeloner. Herefter brugte jeg en urtekniv, som jeg skar leret ud med. Da jeg havde skåret alle mine skabeloner ud i ler, lavede jeg noget slikker ud af ler, blandet op med vand, som jeg skulle bruge til at samle mine forskellige dele med. Da jeg samlede de forskellige dele, arbejdede jeg på en gipsonitplade, hvor jeg havde lagt en stykke avispapir ovenpå, som kunne suge noget af fugten fra leret. Da jeg var færdig med at samle de forskellige dele, lagde jeg mine figurer i en plastikpose og lod dem tørre i et par dage. Herefter var de blevet lædertørre og jeg kunne nu sætte dem på fod. 

Figurerne blev sat til tørre i et par uger, indtil de var helt tørre. Man kan mærke på leret når det er tørt, da ler ellers har en kold overflade. Efterfølgende blev figurerne forglødet. 

 

Efter produktionen

Glasering

Glasur er en blanding af fritter, der er brændte og knuste glasurmaterialer, kaolin og forskellige farvestoffer.De er opslemmet i vand og kan påføres det forglødede ler. Glasur kan have mange farver. Det kan være dækkende og transparent, eller mat og blank. Man kan selv lave glasur, men det kræver stor viden, så købeglasur er at foretrække. man skal huske, at man ikke må bruge blyholdige glasurer i skolen.

 

Glasur i pulverform skal man selv blande op og finde flydetallet på. Påføring sker ved neddypning eller overhældning

 

Penselsglasur er nemt, at bruge i skolen, da man kan påføre det med pensel og give det flere farver (powerpint Lisbeth).

 

Jeg brugte penselglasur til at glasere mine figurer med. Jeg valgte nogle farver, som jeg syntes passede godt til figurernes udtryk. Hvis jeg skal gøre mig nogle refleksioner over glaseringsprocessen, så syntes jeg, at det var svært at påføre glasuren med pensel, da det var svært at komme ordentligt ind imellem de forskellige påsatte ting, uden at ramme for meget ved siden af. Derudover havde glasuren en utrolig hurtig tørretid, så det skulle gå hurtigt. Denne metode vil jeg derfor ikke bruge i indskolingen, da den simpelthen er for svær - det kræver snilde og hurtighed. 

Skulptur "Laughing Boy"

Skulptur "Lille grinende dreng"

Skulptur "Lille grinende dreng"

Leif Sylvester 

Denne opgave kan med fordel perspektiveres til Leif Sylvester og hans små kerramik figurer, som ses på billederne ovenover. Leif Sylvester Petersen er først i 1940 i København og er en dansk kunstmaler, grafiker, musiker og skuespiller. Han er oprindeligt udlært som tømrer, men har sideløbende arbejdet som udøvende musiker og kunstner. Han fik hans debut sidst i 1960'erne, da han på kunstnernes efterårsudstilling blev dybt skuffet over lanceringen af den etablerede kunst. Det samme var Erik Clausen og sammen begyndte de at udstille på gaderne. I dag Lever Leif Sylvester af at sin kunst. Senest har han udstillet på Sophienholm. Blandt hans udsmykninger i det offentlige rum er bronze-skulpturen "Det var det" (2002) på Sylvester-Petersens familiegravsted på Assistens Kirkegård i København (www.wikipedia.dk)

Portfolio Maria Holme

​​© Copyright 2023 Clothing Online. Proudly created with Wix.com

bottom of page