top of page

Opgaven

I opgaven med tableau vivant, skulle vi arbejde i grupper på 5-6 personer. Hanne havde udarbejdet et Powerpoint, med forskellige kunstbilleder, hvor vi i gruppen skulle udvælge et af billederne, som vi ville arbejde med. Da vi havde udvalgt vores billede, skulle vi neutralt med ord beskrive værket. Herefter skulle vi finde et velegnet sted til at arbejde/arrangere vores tableau vivant ud fra billedet. Hertil skulle vi gøre os nogle til og fravalg, samt bruge vores fantasi. 
Vi skulle i gruppen vælge en hovedinstruktør, som skulle instruere de andre, som skulle være aktører i tableauet. For at få det bedste udtryk i vores tableau, skulle vi bruge forskellige hjælpemidler, i form af borde, tøj, koste, farver osv. Til sidst skulle vi tage et billede, som herefter skulle sammenlignes med originalen. Hertil skulle vi lave nogle reflektioner over, hvad der var ramt godt: Positur, mimik, placering, distance, linjer, synsvinkel, beskæring, lys, dybde, farver .. Til sidst skulle vi udvælge det bedste foto og sætte det ind i et Powerpoint, hvortil vi skulle kommenterer på udviklingen i vores arbejde, dette med brug af fagtermer. 

Tableau vivant 

September 2014

Mål med forløbet 

- At få erfaringer med især tableau vivant og parafraser, at involvere sig med ”hud og hår” (krop) i et kunstværk

- At bruge de relevante fagtermer aktivt

- At reflektere tableau vivant og parafraser i forhold til egen læring og i forhold til undervisning i billedkunst- og i danskfaget i folkeskolen

- At opleve store kunstværker

- At få erfaring med indsigtsgivende og sjovt gruppearbejde

- At lære at overvinde afstanden mellem elevers ’her-og-nu-liv’ og billedværket

- At forvandle æstetisk passivitet til kreativ aktivitet

 

Før produktionen

Inden vi i gruppen skulle igang med produktionen af vores tableau vivant, skulle vi som nævnt i opgaveformuleringen, først udvælge et billede og derefter beskrive det. I vores gruppe valgte vi billedet Blind leder blind, som er malet i 1568 af flamlænderen Pieter Bruegel. Maleriet skal illustrere et Jesus-ord: “Når en blind leder en blind, falder de begge i grøften” (Matt. 15:14). Maleriet søger ikke at illustrere en historisk skildring, men vil give en alment livsbillede (Gallerisvinestien.dk). 

 

 

Tableau vivant

Blind leder blind
 

Blind leder blind, er et maleri med seks blinde mænd, som leder hinanden i fald. Ud over mændene kan vi se nogle bygninger, en herregård, kirken og nogle bondehuse samt nogle høje/bakkelandskab. Mændene går på en bakke/klippe, og de er ved at ryge ned i et vandhul. Mændene er klædt i laset og beskidt tøj, men er samtidig fra forskellige samfundslag, hvilket man kan se ved, at de to bagerste mænd er klædt i finere klæder end de andre mænd. F.eks. har den anden sidste mand et kors rundt om halsen. Derudover er der præsenteret forskellige former for bygninger, hvilket også kan være med til at præsentere de forskellige lag vi har med at gøre.

Farverne er holdt i jordfarver, og billedet er malet i normalperspektiv. Det gyldne snit er ud for kirken, hvilket kan indikere at det guddommelige havde stor betydning på den tid, eller at mændene har sat deres lid til gud, men at kirken leder dem i fordærv. 

Under produktionen

Da vi skulle igang med produktionen af vores tableau, skulle vi først have uddeligeret rollerne. Morten blev udnævnt som hovedinstruktør og fotograf, hvor vi andre skulle være aktører i billedet. ​​​​​​​​​​​​​​​​​​Vi besluttede os for at gå ud på græsarealet ved skolen, for at få den bedste reference til billedet. Her stillede vi os op på en lang række, hvorefter morten instrerede os i hvordan vi skulle stå, samt hvilke ansigtsudtryk vi hver især skulle have. Da vi stod i de rigtige positioner, tog Morten en masse billeder. Da vi havde fået skudt de billeder vi skulle, fra nogle forskellige vinkler, gik vi tilbage til klasselokalet, hvor vi begyndte at udvælge det billede vi gerne ville have med til vores fremlæggelse. 

 

 

 

Efter produktionen

Da vi havde udvalgt det billede, der lignede originalværket bedst, satte vi det ind i et Powerpoint. Herefter forberedte vi en god og præcis fremlæggelse af vores billedarbejde, som til sidst blev vist for resten af holdet. 

 

Perspektivering til kunsten

 

 

 

 

 

 

Didaktiske muligheder ved forløbet

Et undervisningsforløb med tableau vivant lægger op til mange didaktiske muligheder. I arbejdet med tableau vivant, skal eleverne lave et værk med deres egne kroppe. Inden man går igang med et sådant undervisningsforløb, er det vigtigt at læreren taler med eleverne om det at lave levende billeder, på fransk tableau vivant. Genren kendes helt tilbage til middelalderen, hvor scener af lidelsesbilleder og scener fra biblen blev fremstillet i tableau (denstoredanske.dk). Tableau vivant er en rigtig god måde for eleverne, at komme "ind under huden" på et værk, da de selv skal ind og inteagerer med værkerne, hvilket er med til at øge deres opmærksomhed mod det pågældende kunstværk. 

I et undervisningsforløb med tableau vivant skal eleverne deles ind i grupper på minimum 4. Gruppens størrelse af vigtig, da der både skal være elever til at opføre værket og til at instruere de andre. Læreren præsenterer forskellige kunstværker for eleverne og samtaler på klassen om, hvorledes de pågældende værker kan laves om til tableau vivant. Herefter skal grupperne selv lave et tableau vivant over et udvalgt kunstværk. Inden produktionen er det vigtigt, at der i gruppen diskuteres hvorfor de netop har valgt det kunstværk, hvem kunstneren er, hvad værket hedder og hvordan de tolker billedet. Herefter skal grupperne igang med at skabe deres tableau vivant. Læreren og eleverne selv har sørget for forskellige rekvisitter, for på den måde at skabe en scene, der ligner originalværket. Når det første billede er taget, skiftes der hovedinstruktør og et nyt billede tages. Sådan førtsættes der, indtil alle i gruppen har været hovedinstruktør. Herfter skal eleverne udvælge det billede som bedst ligner originalværket. Tableauerne vises til sidst på klassen i en Powerpoint præsentation sammen med originalværket. Grupperne skal samtidig fortælle om deres arbejdsproces, hvorfor de har valgt netop dette værk, hvad der sker i værket, har de opdaget noget ved værket ved selv at opføre det, noget som de ikke havde lagt mærke til før, osv. Læreren slutter af med at give feedback på elevernes arbejdsproces og produkt. 

 

 

 

 

 

 

Man kan med fordel perspektivere denne opgave til andre former for tableau vivant. Tableau vivant kommer egentlig af fransk og betyder levende billeder. Helt nøjagtig består tableau vivant af en flok skuespillere eller modeller, som er arrangeret i bestemte positioner og rum. En kunstner som arbejder med tableau vivant, er Ryan Schude. Han er en mandlig fotograf fra Los Angeles, som har lavet en serie af tableau vivants, hvor nogle er blevet brugt som reklamer (modny73.com).  

 

Portfolio Maria Holme

​​© Copyright 2023 Clothing Online. Proudly created with Wix.com

bottom of page