Menneskefigur
Oktober, 2015
Opgaven
Ved denne opgave skulle vi udarbejde to hurtige menneskefigurer, ud fra træk-og-hiv-metoden. Der måtte ikke bruges redskaber.
Før produktionen
Inden vi skulle igang med produktionen, fik vi hver især to klumper ler. Derudover fik vi en mursten, som vores figurer skulle placeres på. Vores gæstelærer Lisbeth var den første til at sidde model, hvor hun satte sig på en stol, med benene krydsede og hænderne hvilende på knæene. Derefter var det Simon der sad model, hvor han satte sig på et bord, hvor hans ene ben var hævet og det andet under. Han hænder hvilede han på knæene.
Under produktionen
Til hver figur havde vi en klump ler, som vi skulle trække, hive og forme figuren ud af. Til hver figur fik vi 5-10 minutter, så de blev ikke perfekte. Lisbeth sad model til den første figur og efterfølgende Simon.
Da jeg skulle lave den første figur af Lisbeth, startede jeg med at forme hovedet og arbejdede videre nedad (metode - oppefra og ned). Da jeg havde fået formet min figur, satte jeg den på murstenen, hvor jeg gav den, den rette stilling, med benene krydset og hænderne hvilende på knæene.
Da jeg skulle lave den anden figur startede jeg omvendt, og startede derfor med en forme benene og arbejdede op (metode - nedefra og op). Den første metode passede bedst til min måde at arbejde på.
Denne opgave kan med fordel perspektiveres til Leonardo Da Vinci og den vitruvianske mand, om menneskets proportioner. Den Vitruvianske Mand er sandsynligvis en af Leonardos da Vincis mest berømte billeder. Billedet af manden med to strakte arme og to strakte ben har været afbildet på plakater i mindst et par generationer. Leonardos tegning er oprindeligt en illustration til en bog om arkitekten Vitruvius' værker. Den Vitruvianske mands komposition, som er illustreret af Leonardo da Vinci, bygger udelukkende på Vitruvius’ beskrivelse af menneskekroppens dimensioner, som beskrevet nedenunder:
”Arkitekten Vitruvius siger i sit værk om arkitektur, at menneskekroppens mål fra naturens hånd er opbygget som følger: 4 fingre udgør en håndflade, og 4 håndflader udgør en fod, 6 håndflader er 1 cubit, 4 cubit er en mandshøjde. Og 4 cubit udgør ét skridt og 24 håndflader udgør en mand. Disse mål benyttede han i sine bygninger. Hvis man stiller sig med spredte ben så man formindsker sin højde med 1/14 og løfter armene, til langefingrene berører issen, så skal du vide, at centrum for lemmerne er navlen, og rummet mellem benene er en ligesidet trekant. Længden af en mands udbredte arme er lig med hans højde. Fra hårrødderne til spidsen af hans hage er tiendedel af en mands højde. Fra toppen af brystet til toppen af issen er en sjettedel af en mand. Fra toppen af brystet til hårrødderne vil være en syvendedel af hele manden. Fra brystvorterne til toppen af issen vil være en fjerde del af en mand. Den største skulderbredde er i sig selv en fjerdedel af en mand. Den største skulderbredde er i sig selv en fjerdedel af manden. Fra albuen til fingerspidserne er en femtedel af manden. Og fra albuen til armhulen er ottendedel af manden. Hele hånden vil være en tiendedel af manden. Begyndelsen af kønsdelene markerer midten af manden. Foden er en syvendedel af manden. Fra fodsålen til neden for knæet er fjerdedel af manden. Fra kønsdelene til neden for knæet er fjerdel af manden. Afstanden fra spidsen har hagen til næsen og fra hårrødderne til øjenbrynene er i hvert tilfælde den samme og ligesom øret er en tredjedel af ansigtet.” (Sangreal.dk).
Didaktiske muligheder ved forløbet
En opgave som denne kan ligeledes udarbejdes i billedkunst i folkeskolen, for de store klasser. Her kan læreren starte forløbet med at præsentere eleverne for Leonardo Da Vincis vitruvianske mand, som beskrevet under Perspektivering til kunsten, hvor menneskets proportioner gennemgås. Denne viden skal eleverne bruge i deres produktion af menneskefigurerne, hvor de skal have fokus på, at deres lerfigur får nogenlunde korekte proportioner.