Tegning
September, 2015
Kultegning, tonetegning, konturtegning, blindtegning, iagttagelsestegning, naturalistisk tegning. perspektiv tegning, illustrationstegning. ekspressionistisk tegning, fantasitegning og mange flere typer af tegninger kan nævnes. Deudover kan man have mange forskellige tilgange til tegning, fx kan man forholde sig til tegning som en desciplin, et medie eller som billedform. Tegning kan endvidere kategoriseres ud fra forskellige kriterier: skildringsformer, teknikker, metrialer, redskaber, motiver, ismer m.m.
Grundlæggende kan tegning forstås som en motorisk aktivitet, hvor tegning er et resultat af en fysisk kropslig bevægelse. Endvidere er tegning en semiotisk aktivitet, hvor stregerne er betydningsbærere. Tegningerne er også en fortolkende konstruktion af en ny virksomhed. Psykologen Manfredo Massironi taler om tegningernes mangfoldighed i sin bog “The psychology of grafic images” og kommer ind på tegningens taksonomi, hvor man inddeler tegningen i forskellige grupper. Der er forskellige formål med at studere tegningens komponenter, mekanismer og struktur, hvor man forsøger at få en forståelse af hvordan de fungerer, og hvilken rolle de spiller i vores perceptuelle og kognitive aktiviteter.
Manfredo forholder sig ikke til tegneteknikker osv., men iagttager tegningen ift. kommunikation og funktion. Han ser på tegningens forskellige komponenter (taksonomien), hvor han operativt skelner mellem de primære (materielle, perceptuelle og kognitive) og sekundære (tid, sted, kultur, personen bag) grafiske komponenter. Han snakker om tegningernes forskellige funktioner - illustrativt, kort, operationel, grafer-diagrammer-kort, taksonomisk.
Alle måder man vælger at tegne på, kommer til udtryk på en 2-dimensionel flade vha streg, tone og mellemrum. Alle tegninger er udtryk for en viljestyring - valg og fravalg. Tegning kan inddeles i to overordnede typer - den repræsentationelle eller den abstrakte. Tegning kan derudover være mere eller mindre perceptuel, hvor tegningen er præget af et kropsligt sansemæssigt arbejde og udtryk, eller konceptuel, hvor tegningen er præget af tænkning og kulturelle konventioner (Bøgesvang; Tegning).
Det udtryk man kan opnå igennem tegningen, er et resultat af redskabets muligheder og den du er og de tanker du har. Det er kombinationen af de to ting, der bliver til tegning, uanset om det ligner eller ej (Tegning, tone, streg og mellemrum, s. 11).
Didaktiske muligheder ved forløbet
Er tegning stadig godt for noget? kan tegningen som aktivitet og produkt stadig bibringe os noget, som vi ikke kan erfare på anden vis? Skal der fortsat undervises i at tegne og iagttagelsestegne i folkeskolen? Er det stadigvæk aktuelt at bruge tid på denne billedform, når vi i dag kan bruge det digitale billedapparat/mobiltelefon, til at fortælle i billeder med? MEN det er vigtigt at bibeholde tegningen i undervisningen, da tegning er et særligt lærermiddel, der befordrer udvikling i andre udtryksformer i billedkunst (Tegning, s. 23)
"Jeg kan ikke tegne", lyder det ofte fra eleverne, fordi de er af den opfattelse, at tegnetalent, oftest er lig med evnen til at tegne, så det ligner. Men at tegne så det ligner den fotograferede virkelighed er svært for de fleste, fordi de mangler erfaringer med at se på omverdenen, så det sete kan omsættes til tegning (Tegning - tone, streg og mellemrum, s. 9). Derfor er det vigtigt, at eleverne arbejder med tegning, hvor der lægges vægt på det personlige udtryk, frem for, at det skal ligne. Det personlige udtryk, nærmer man sig bedst, ved at arbejde med de muligheder, der ligger i at bruge tegningens grundelementer - tone, streg og mellemrum - som et udtryk og meddelelse i sig selv (Tegning - tone, streg og mellemrum, Forord).
I et undervisningsforløb med tegning, vil det på baggrund af ovenstående, være en fordel at inddrage stokketegning, hvor eleverne har hele kroppen med i aktiviteten og hvor tegningen er mere perceptuel end kognitiv og konceptuel. Det er vigtigt, at eleverne introduceres for tegnemåder, hvor det ikke handler om at skulle ligne. Aktiviteten med stokketegning, ligger efter øvelsen også op til en samtale, hvor det kropsliges betydning for tegning, perception, kodning og koncepter reflekteres (Tegning, s. 27).
Eksempel til samtale om nonfigurativ stokketegning:
Hvad karakteriserer den enkelte tegning?
Komposition:
Stregernes placering på papir - linjeforløb - bevægelse - spændt ud til kanterne,
samlede foroven, forneden, flere steder, spredt, mørke, lys
Tegnespor:
Hvilke toner: Lyse, mærke, mellem, varierede
Streger: Korte, lange, bredde, tynde, tørre, perforerede, stramme, slappe, energiske - toner - mellemrum
Hvilke mellemrum: Meget mellemrum, ingen mellemrum, hvor mellemrum, hvordan variation
Tegningens udtryk:
Lethed, tyngde, ubalance, dynamik, ro, livlighed, aggressivitet, blidhed, spændthed,
slaphed, luftighed, vildskab, fastlåshed, tristhed
Litteraturliste
Bøgesvang, Hanne: Tegning, Billedpædagogisk tidsskrift, nr. 2, 2006
Høyer, Bodil: Tegning - Tone, streg og mellemrum, Gyldeldal, 1. udgave, 1. oplag, 1989
Stokketegning
Før produktionen
Inden produktionen af vores stokketegninger, skulle vi selv sørge for at have fundet en pind, som vi kunne bruge som redskab, til vores efterfølgende stokketegninger. Det var vigtigt at finde en pind, som værken var for lang eller for kort. Den skulle gerne være omkring en meter lang.
Under produktionen
Da vi skulle igang med vores stokketegning, fik vi udleveret et stort stykke papir, der blev hængt op udendørs. Da papiret var kommet op og hænge, blandede vi i en plastikkop sort akryl med en anelse vand. Koppen stiller man på jorden, eller holder med venstre hånd, imens man har sin pind i sin højre hånd. Derefter gik vi igang med at tegne, kun med det fokus, at det ikke skal ligne noget.
Efter produktionen
Efter produktionen gik vi rundt og kiggede på hinandens kreationer, og forsøgte at sætte ord på hinandens produkter. Vi snakkede om hvad der karakteriserede den enkelte tegning, komposition, tegnespor, samt tegninges udtryk.
Perspektivering til kunsten
Denne opgave kan med fordel perspektiveres til den abstrakte ekspressionisme, som var en betydelig og dominerende bevægelse indenfor amerikansk malerkunst. Den blev udviklet mod slutningen af 2. Verdenskrig i USA og var det første amerikanske bidrag til den moderne kunst. Ved den abstrakte ekspressionisme er det de indre følelser der kommer til udtryk på en abstrakt måde. De følgende værker er fra den abstrakt ekspressionistiske kunstner Jackson Pollock, som falder i god tråd med min stokketegning (denstoredanske.dk)
Stokketegning i praktikken
I min fjerdeårs praktik havde vi forløb om tegning, hvor eleverne skulle arbejde med tegningens grundelementer: Tone, streg og mellemrum. Til hvert element lavede eleverne små produktioner, så da de skulle til at arbejde med streger, var det oplagt at de skulle lave stokketegninger, da det er en rigtig god øvelse, som lægger op til en samtale om streger.
Fremgangsmåden er den samme, som den beskrevet ovenover, fra da vi selv lavede stokketegninger på seminariet.
Nedenunder ses billeder fra elevernes produktion af deres stokketegninger, samt fra vores udstilling, hvor elevernes stokketegninger var blevet klippet ud og hængt op på sort karton.
