

Arkitektur i ler
Oktober, 2015
Opgaven
Følgende produkt er udarbejdet i min fritid, og der har derfor ikke har været opstillet nogle specifikke mål for produktionen. Produktet er lavet i forlængelse af vores lerforløb ved Lisbeth.



Før produktionen
Inden jeg gik igang med produktionen af mit lerhus, lavede jeg skabeloner, som jeg kunne bruge til at skære efter, når jeg skulle igang med at lave mine lerplader. Skabelonerne er lavet af karton, og skåret ud med en kniv. Alle vinduer og dører er målt og skåret ud, så de alle har samme mål.

Under produktionen
Huset er lavet ud fra pladeteknikken, som er en lerteknik, der består af udskårne lerplader, som føjes sammen med slikker. Styrken ved denne metode er, at man hurtigt kan bygge ret store former, hvorfor det netop var den metode jeg valgte at arbejde med. Når man skal arbejde med pladeteknikken, rulles lerplader ud med en kagerulle, indtil lerpladen har den ønskede tykkelse (ca. 1-1,5 cm). Da jeg havde rullet mine lerplader ud, lagde jeg mine udskårne skabeloner ovenpå pladen (se billede 1). Her brugte jeg så en kniv til at skære rundt om skabelonerne med. Da nyskårne lerplader er svære at arbejde med, skar jeg kun omridset af skabelonerne og undlod vinduerne og dørerne, da leret var alt for blødt til at arbejde med. Derfor lagde jeg pladerne på avispapir og med en pose over i et par dage, til læreret var tørret til læderhård tilstand. Herefter var det meget nemmere at arbejde med og jeg kunne nu skære vinduer og dører ud (se billede 2).
Da jeg havde fået skåret alle mine læderhårde lerplader ud, kunne jeg begynde at samle dem med slikker. Jeg ridsede med kniven på indersiden og enderne på alle pladerne og smurte slikker på. Herefter samlede jeg de fire ydervægge med hinanden (se billede 3). For at dække samlingerne bedst muligt, modelerede jeg leret godt sammen og udglattede med lidt slikker. For at variere siderne på huset, bestemte jeg mig for, at lave en rundning på den ene af siderne, hvor jeg ligeledes skar vinduer ud (se billede 4). Efterfølgende satte jeg det til "tørring" under en pose, så leret kunne hærde og blive stærkt nok til, at jeg kunne lægge tag på (se billede 6, 7 og 8). Da jeg var helt færdig med at samle og lægge tag på huset, sluttede jeg af med at glatte leret ud. Jeg tog noget slikker på fingrene, som jeg kørte alle overflader over med, så huset fik en flot og glat overflade.
Billede 1
Billede 2
Billede 3
Billede 4
Billede 5
Billede 6
Billede 7
Billede 8
Efter produktionen
Efter produktionen var det meningen, at lerhuset skulle have været brændt og glaseret. Desværre kunne det ikke holde til transporten ud på skolen, og det endte derfor med at se sådan ud (se billede 9). Jeg prøvede ihærdigt at samle det med slikker, men leret var for tørt og pladerne kunne derfor ikke hænge sammen.
Perspektivering til kunsten
Jeg har valgt at perspektivere denne opgave til de gamle patriciervillaer, da det er herfra jeg fandt inspiration til mit lerhus. De første patriciervillaer blev bygget omkring år 1860 og frem til 1930. Det er store huse, der ofte blev bygget i historicistisk stil, som er en fællesbetegnelse for en europæisk arkitekturstrømning, der efterlignede tidligere stilarter. Patriciervillaerne blev bygget til de rige, hvorfra navnet stammer. En typisk patriciervilla er en stor, hvid bygning med tag af sort tegl og med diskret udsmykning. Nogle arkitekter byggede også i den nationalromantiske stil med elementer fra den gamle nordiske bygningskunst.


http://www.danskeboligarkitekter.dk/find-projekt/soeg/projekt/vis/patriciervilla/?cHash=f61ee1b0ac94585423658182a29794c1
Didaktiske muligheder ved forløbet
Arbejdet med arkitektur har et punkt i de Nye Forenklede Fælles mål, under Skulptur og arkitektur, hvor hvor eleverne i indskolingen bl.a. skal lære at fremstille rumlige konstruktioner (Forenklede Fælles Mål 1-2 klasse). På mellemtrinnet skal eleverne lære at fremstille billeder med arkitekturelementer, fremstille en arkitekturmodel ud fra egen planlægning, samt opnå viden om sammenhængen mellem form og funktion i bygninger (Forenklede Fælles Mål 3-5 klasse). De nye forenklede Fælles Mål har fokus på kompetencer som kommer til udtryk i målbare læringsmål, hvor arkitekturundervisning er relevant i forhold til at opfylde kompetencemålene i fx billedkunst, som nævnt ovenover (Billedpædagogisk Tidsskrift nr. 4, s. 22-23).
Et forløb med Arkitektur lægger op til mange forskellige muligheder, f.eks. at lave analyser i lokalområdet, lære om opmåling, forstå tilblivelsen af vores fysiske rammer, have forløb om rumlig udsmykning, bygning af modeller osv. Forløbet kan endvidere kobles sammen med et lerforløb, hvor eleverne producerer bygningsmodeller i ler, ligesom jeg selv har gjort det i produktionen ovenover. Eleverne undersøger forskellige bygningsværker, og vælger en bestemt arkitonisk bygning, eller byggestil, som de tager udgangspunkt i og bruger som inspiration til deres egen produktion. Et eksempel på dette kan ses på billederne nedenunder, hvor en elev har bygget et udsnit af operahuset i Sydney i ler.





Billede fra Lisbeths PowerPoint
Litteraturliste
Billedpædagogisk tidsskrift Nr. 4, Dec. 2014
Forenklede Fælles Mål: Billedkunst
1.-2. klasse - Billedfremstilling - Skulptur og Arkitektur
3.-5. klasse - Billedfremstilling - Skulptur og Arkitektur
-http://www.emu.dk/omraade/gsk-lærer/ffm/billedkunst

Billede 9