top of page

Iattagelsestegning

Oktober, 2015

Opgaven

Følgende produkt er udarbejdet i min fritid, og der har derfor ikke har været opstillet nogle specifikke mål for produktionen. Produktet er lavet i forbindelse med forberedelse til min fjerde års praktik, hvor vi havde tegneforløb. 

 

Før produktionen

Inden produktionen af min lys og skygge tegning, fandt jeg tegnepapir og mine blyanter frem. Herefter tog jeg et æble og placerede det på spisebordet. Jeg erfarede dog hurtigt, at jeg var nødt til at finde en lampe med et kraftigt lys, for at kunne fremhæve skyggerne. 

 

Under produktionen

som første del af produktionen, startede jeg ud med at tegne en tynd kunturstreg, for at ramme æblets form. Herefter begyndte jeg at påføre skygger på den højre side af æblet. Da jeg nærmede mig venstre side af æblet, gjorde jeg tonen lysere og lysere, da lyskilden tydeligt ramer æblet i den side og gør æblet lysere. Derefter førsøgte jeg at skitsere slagskyggen fra æblet, hvorefter jeg tonede den så mørk som muligt, da det ud fra min iagttagelse var tydeligt, at slagskyggen var det mørkeste jeg skulle tegne. 

Efter produktionen

Efter produktionen reflekterede jeg lidt over min tegning og observerede, at min kunturstreg jeg startede med at lave til æblets form, er for tydelig i venstre side, hvor lysindfaldet rammer. Ellers syntes jeg, at der er en fin overgang fra skyggesiden til igen skygge og slagskyggen har en fin kontrast til resten af æblet. 

 

Perspektivering til kunsten

Ved denne type iagttagelsestegning, hvor man iagttager og forsøger at lave en fotografisk gengivelse af det men har set, kan man perspektivere til naturalismen, hvor men ligeledes bestræber sig efter at gengive omverden så nøjagtigt og objektivt som muligt. Naturalismen som isme stammer fra Frankrig og havde sin storhedstid i 1800-tallet. Retningen bredte sig bl.a. til Danmark, hvor den blev 1880'ernes hovedtendens, og kunstnere som Laurits Tuxen, Theodor Philipsen og P.S. Krøyer var repræsentanter for kunstretningen. På billedet nedenunder ses et af P.S. Krøyers naturalistiske malerier Skagensjægere, fra 1898 (Denstoredanske.dk). 

 

Billeder fra praktikken

Didaktiske muligheder ved forløbet 

Når man skal lære at tegne, er det vigtigt at man arbejder med tegningens grundelementer, som er tone, streg og mellemrum. Det var ud fra dette, at jeg havde planlagt et tegneforløb til en ADHD klasse med syv elever. Målet med forløbet var, at eleverne skulle opnå kendskab til de forskellige grundelementer, igennem forskellige tegneøvelser. Det første vi startede ud med, var arbejdet med tone, hvor vi lavede forskellige toneøvelser på papir, for at give eleverne et kendskab til stregernes tykhed og blødhed. Herefter skulle eleverne bl.a. producere en iagttagelsestegning, som den vist ovenover. Jeg havde valgt at bruge netop et æble som udgangspunkt for iagttagelsestegningen, da det var overskueligt for dem alle at tegne æblets form og skygger. 

Portfolio Maria Holme

​​© Copyright 2023 Clothing Online. Proudly created with Wix.com

bottom of page