top of page

Introduktion

Hovedsageligt stammer begrebet portfolio fra det franske portefeuille, hvor porte betyder at bære og feuille et blad eller papirark. Dermed sagt, er en portfolio et udvalg af den studerendes arbejde, som er samlet gennem en periode, med henblik på vurdering. Det er derfor vigtigt, at portfolien afspejler den studerendes anstrengelser og præstationer i en given periode. Portfolien kan bruges til at danne grundlag for en dialog mellem læreren og den studerende og som et refleksionsundersøttende værkstøj for den studerende. Formålet med en portfolio er ligeledes at styrke den studerendes selvvurdering af sit arbejde. Når den studerende selv vælger produkter til præsentation, dokumenterer denne samtidig sit standpunkt og sin læreproces (Undervisningsministeriet, Portfolio).

 

Denne portfolio, er udformet som en e-portfolio. Det lille e foran portfolio indikere, at dette er en elektronisk portfolio i form af en hjemmeside og altså ikke en håndfast mappe. Dog fungere den digitale e-portfolio ligeledes som en produktpræsentation, på linje med den håndfaste/materielle portfolio. Der hvor e-portfolien adskiller sig fra den materielle, er indenfor kriterierne for valget af det endelige slutprodukt, hvor den studerendes kvalitetsvurdering præsenteres. Dette skyldes, at de digitale medier giver mulighed for løbende at kommentere og redigere i ens egen proces. På den måde får den studerendes egen part i evalueringen også en mere fremtrædende plads og dennes kompetencer i kvalitetsvurdering af egne produkter vil blive trænet, fordi de digitale medier gør det muligt at levere `slut`- produkter hurtigt (Som man råber (..), s. 7).

 

Helt konkret er denne e-portfolio udformet således, at den besøgende kommer ind på en forside, hvor de udvalgte produkter bliver fremvist. Øverst på siden ses et topbanner, hvor man har mulighed for at personliggøre sin portfolio, så man som besøgende ved hvem den tilhører. Lige under dette topbanner ses fem bokse. På den første boks fra venstre side står der Forside, hvor de udvalgte produkter som sagt bliver fremvist. Den besøgende vil endvidere altid kunne trykke på denne boks og på den måde komme tilbage til udgangspunktet. På den næste boks står der Introduktion, hvor den besøgende vil blive ført til denne side og kunne læse om introduktionen til portfolioen. På den tredje boks står der Om uddannelsen, hvor den besøgende vil blive præsenteret for uddannelsen som billedkunstlærer på UCN. På den fjerde boks står der Præsentation, hvor den besøgende kommer ind på en præsentationsside af den studerende. På den femte og sidste boks står der Galleri. Hvis den besøgende holder musen hen over denne boks, vil der komme nogle undersider frem, over de forskellige produkter portfolien indeholder. Hvis den besøgende trykker på en af disse undersider, vil den besøgende blive ført til projektets side. De forskellige projekter har hver deres side. En projektside består først af en beskrivelse af den stillede opgave, hvorefter der følger før, under og efter overvejelser, med tilhørende billeder, for at dokumentere processen. Dernæst kommer en perspektivering til samtidens kunst, efterfulgt at didaktiske overvejelser og muligheder ved forløbet. 

Litteraturliste

- http://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/De-nationale-test-og-evaluering/Evaluering/Vaerktoejer/Portfolio

 

- Tekst: Som man råber i den grønne skov får man svar - om evalueringens muligheder og faldgruber i billedkunstfaget (Udleveret af Hanne i undervisningen)

Portfolio Maria Holme

​​© Copyright 2023 Clothing Online. Proudly created with Wix.com

bottom of page