top of page

Min lille figur

Oktober, 2015

Opgaven

Denne opgave gik ud på, at vi skulle lave en lille figur, som vi skulle give et navn og finde en historie til (narrativ fortælling). Figuren skulle hives ud af en klump ler og måtte max måle 15 cm. i højden. Den skulle have øjne, ører, næse, mund og evt. arme og ben. Den måtte gerne være et fantasivæsen, menneske eller dyr. 

Før produktionen

Inden produktionen af vores lille figur, fik vi udleveret en klump ler, på ca. en tennisbold størrelse. Jeg begyndte at gøre mig tanker om, hvordan jeg ønskede min figur skulle se ud. Jeg bestemte mig for, at jeg ville prøve at lave noget der lignede en troldmand, med en stor hat og en kappe. 

Under produktionen

Da jeg havde bestemt mig for, at min figur skulle have træk fra en troldmand, bestemte jeg mig for, at jeg ville starte med at lave hatten. Så da jeg sad med min klump ler, begyndte jeg at forme toppen af lerklumpen som en stor hat. Herfter begyndte jeg at forme hovedet og lave skygge på hatten. Jeg glattede leret omme på ryggen, så det kom til at ligne en kappe. Derefter formede og glattede jeg kroppen. Jeg sluttede af med at forme fødder, samt lave øjne, næse og mund.   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Perspektivering til kunsten

Denne opgave vil jeg perspektivere til Små lerfigurer i bevægelse - Lavet af børn fra Hinnerup Billedskole, hvor de har modelleret figurer i bevægelse. 

Didaktiske muligheder ved forløbet

I et undervisningsforløb med ler, vil en opgave som ovenstående være ideel at inddrage. På grund af den korte tid, som vi billedkunstlærer står over for på de fleste skoler, hvor der enten kun er en enkelt lektion eller to lektioner i træk om ugen, er denne rigtig god at bruge, da den ikke kræver lang tid at producere. Læreren starter med at gøre opgaven visuel for klassen, ved at lave en hurtig produktion, hvor eleverne ser på. Imens læreren laver sin figur, fortæller han/hun en historie, som er lavet til den pågældende figur (fx ligesom historien om tyttebærtroldene, som Lisbeth fortalte os). Herefter vises der forskellige billeder på smartboard, for at inspirere eleverne til produktionen af deres kommende figur. Eleverne får nu udleveret en klump ler, som de skal lave deres figur ud af. Det er meget vigtigt, at læreren gør det klart for eleverne, at de kun må "hive" figuren og at der altså ikke må tilføres ting med slikker. Når eleverne har lavet deres figurer, bliver de brændt og efterfølgende glaseret, eller malet. 

Som sidste skridt i processen, skal eleverne placere deres figur i nogle omgivelser, som passer til deres figur og tage et billede. Fx hvis en har lavet en trold, kan denne placeres ude i naturen (inspiration fra perspektivering). Til sidst vises figuerne og billederne frem på klassen. 

Efter produktionen

Da figuren havde været til brænding, skulle den patineres. Patinering betyder at man efterlader mere mørke i skulpturens hulrum og konkave indskæringer. Dette kan gøres med skosværte, bivoks, pulverfarve. spraymaling og akrylmaling (Powerpoint Lisbeth). 

Som patinering til denne figur brugte jeg først skosværte, som jeg påførte med en svamp. Herefter tog jeg noget bronzepulver, som jeg blandede op med lim. Denne blanding påførte jeg ligeledes med en svamp, hvor jeg efterfølgende tog en tør svamp, for at tørre det overflydende af. 

Når man har patineret sin figur, så skal den ikke brændes igen og jeg kunne derfor tage min figur med hjem samme dag. Det er derfor en god metode at bruge i skolen, da den sparer meget tid. Man skal dog passe lidt på, da figurerne godt kan smitte lidt af, især hvis der er brugt glimmer. 

 

Portfolio Maria Holme

​​© Copyright 2023 Clothing Online. Proudly created with Wix.com

bottom of page