top of page

Kunsthistorie 

Abstrakt ekspressionisme 

Barnet Newman og Mark Rothko 

 

 

 

August, 2015

Opgaven

Vi fik af Hanne tildelt en idividuel billedkunstopgave, som alle omhandlede vigtige og udvalgte ismer og kunstnere. Helt specifikt skulle jeg præsenterer de to kunstnere Barnet Newman og Mark Rothko, samt den abstrakte ekspressionisme. Til slut skulle jeg udarbejde en komparativ analyse af to selvvalgte værker. 

Det var til opgaven et krav, at den skulle udfærdiges i en power point, der skulle være et tilhørende manuskript og til sidst udarbejdes et lille maleri, af et i forhold til kunster/isme eksemplarisk maleriudsnit. 

På baggrund af power pointen og manuskriptet, skulle vi hver især holde et oplæg for holdet på max 8 minutter. På den måde fik vi alle på holdet, et godt indblik i billedkunskab og kunsthistorie ud fra de forskellige oplæg. 

Den abstrakte ekspressionisme 

Abstrakt ekspressionisme var en betydelig og dominerende bevægelse indenfor amerikansk malerkunst. Den blev udviklet mod slutningen af 2. Verdenskrig i USA og var det første amerikanske bidrag til den moderne kunst. Den abstrakte ekspressionisme var derfor med til at markere amerikansk kultur internationalt. Denne periode betegnes derfor også som New York-skolen.

Vigtigt for den abstrakte ekspressionismes udvikling, var amerikanernes møde med de europæiske kunstnere – især surrealister – der under krigen slog sig ned i New York på flugt fra nazismen.  Surrealismen interesse for det ubevidste uden styrende kontrol, blev derfor et vigtigt udgangspunkt.

I første omgang kom den Abstrakte Ekspressionisme til at omfatte den generation af kunstnere, hvis værker udfoldede sig i begyndelsen af 1940’erne til slutningen af 1950’erne.

Omkring år 1950 blev den abstrakte ekspressionisme delt i to fløje:

Action painting: Jackson Pollock mfl.

Chromatic abstraction: Barnett Newman, Mark Rothko mfl. (Denstoredanske.dk)

 

Barnet Newman

Barnet Newman var født i New York i 1905-1970 og var en amerikansk abstrakt ekspressionistisk billedkunstner. Han var en af de vigtigste repræsentanter inden for den del af den abstrakte ekspressionisme, der kaldes colorfield-maleriet.

I 1930’erne malede han i en amerikansk ekspressionistisk stil, men ødelagde hans værker og stoppede med at male i 1939-40.

I 1944-45 startede han igen på ny, med ”swiftly-executed” tegninger af planter, frøvækst og befrugtning, dette lavet med kridt og oliefarvekridt.

I 1948 begyndte han at arbejde med farvefelter, afbrudt af en eller flere lodrette striber, eller som han selv kaldte dem: ”zips”. Disse såkaldte ”zips” blev hans varemærke i hans malerier.

I 1958-62 malede han i sort-hvid og herefter med farver af usædvanlig renhed og mætning. Hans malerier kan derfor betegnes som en udforskning af relationerne mellem farve og flade (tate.org.uk) (theartstory.org).

Canto VII, 1964 

First station, 1958 

Untitled, 1944

Mark Rothko

Mark Rothko levede fra 1903 til 1970 og blev derfor 67 år gammel. Han var en russisk-amerikansk maler og var en af hovedskikkelserne inden for colorfield painting. Nogle af hans tidligste værker var figurative med afsæt i ekspressionismen. I begyndelsen af 1940’erne var han påvirket af surrealismen, men bevægede sig gradvist mod et abstrakt udtryk. De store lærreder som han især er kendt for, består ofte af to eller tre bløde, horisontale rektangler i forskellige nuancer, som synes at flyde på et monokromt farvefelt og give indtryk af en konstant, intens pulseren.

Mark Rothko var livet igennem fascineret af menneskets møde med det universelle og af det mytisk religiøse, og han så disse som gennemgående temaer i sin kunst. (Denstoredanske.dk)

No. 7 (or) Nr. 11, 1949

Untitled, 1943

Til min komparative analyse, valgte jeg malerierne Onement I, 1948 af Barnet Newman og Four darks in red, 1958 af Mark Rothko. Begge kunstnere var abstrakte ekspressionistiske malere og derfor fra samme tidsperiode. Deres malerier er ligeledes begge oliemalerier på store lærreder. Newman bruger i sit maleri lodrette

´zips´, som er en ujævnt malet lynlås på et fladt felt af farver, som skal fusionerer begge sider og ikke opdele lærredet. Rothko maler i samme stil, hvor der er brugt vandrette rektangler i forskellige nuancer, som skal være med til at skabe tilstedeværelse og åndelighed i hans maleri. Begge maler derfor indenfor det der også kaldes color field painting, hvor der bruges små blokke og linjer af farve, til at udtrykke komplekse følelser omkring universet. Begge malerier indeholder også primærfarverne rød og gul. Ved Newmans maleri er sekundærfarven orange og ved Rothkos er egenkontrasten sort brugt. Ved begge malerier er der endvidere brugt neutraler til at brække den røde farve, hvilket er med til at skabe dybde i billedet. 

Komparativ analyse

Onement I
Barnet Newman, 1948 

Four darks in red

Mark Rothko, 1958

Didaktiske muligheder ved forløbet

I det nye forenklede fælles mål for faget billedkunst, er det et krav, at eleverne stifter kendskab med forskellige ismer og kunstnere. Man kunne derfor med fordel lave et lignende undervisningsforløb, hvor læreren starter med at lave et oplæg om kunsthistorie, for at give eleverne en baggrundsviden. Herefter bliver eleverne delt ind i grupper, hvor de sammen skal udarbejde en præsentation for resten af klassen, og præsenterer en udvalgt isme og en tilhørende kunstner indenfor denne tidsperiode. Til hver fremlæggelse, skal hver elev skrive 1-2 spørgsmål ned, som gives til gruppen efterfølgende. På den måde sikre man, at alle elever er lydhøre og får noget ud af fremlæggelserne, samt opnår kendskab til de forskellige ismer. Et sådant forløb vil typisk tage 2-3 undervisningsgange af 2 timer. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Perspektivering til kunsten

Greyed Rainbow

Jackson Pollock, 1953

Jeg har valgt at perspektivere til kunstneren Jackson Pollock, som var en amerikansk maler, der indtog en central rolle i udviklingen af den abstrakte ekspressionisme i årene omkring 2. verdenskrig. Han hører ind under retningen action painting, som er en malerteknik inden for den abstrakte ekspressionisme. Kunstnere der benytter sig af denne form for teknik, anvender alle hjælpemidler, store pensler og sprøjter, eller kaster malingen ud på lærredet. Til sidst i processen kan billedet udsættes for voldsomme handlinger, hvor kunstneren fx tramper på lærredet, eller cykler hen over det (som Jackson Pollock gjorde) (wikipedia.dk).

Jackson Pollock producerede en helt ny type billeder, hvor interessen lå i at finde frem til et direkte og autentisk udtryk på lærredet, som kunne udtrykke kunstnerens indre følelser og underbevidsthed (wikipedia.dk)

Udsnit af et maleri

Barnett Newman, Onement I

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Opgaven

I forlængelse af vores arbejde med ismer og forskellige kunstnere, skulle vi male et lille maleri af et i forhold til kunstner/ isme eksemplarisk maleriudsnit. Der skulle også tages en fotokopi af hele maleriet i A4 format, til en udstilling på seminariet. Til mit udsnit valgte jeg et billede af Barnett Newman kaldet Onement 1, som præsenteret længere oppe i portfolioen.

 

Hjemmesidetitel

Før produktionen

Inden produktionen af mit udsnit af Barnett Newmans billede Onement 1, fik vi en mdf plade, som skulle grundes. Herefter læste jeg om min kunstner og hans måde at male på, så jeg kunne indfange teknikken i hans billede. Barnetts billede ser utrolig simpel ud, da der umiddelbart kun er en stor rød flade og en orange zipp i midten, men når man tager et udsnit og der bliver zoomet ind på billedet, kan man se hvor mange forskellige valører han bruger af den røde farve. Det var dette farvespil jeg prøvede at fange i mit udsnit. På billedet ovenover kan man se det udsnit jeg valgte at male. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Under produktionen

Da jeg gik igang med at male mit udsnit startede jeg med at blande en mørkerød farve af rød blandet med lidt sort. Denne farve brugte jeg til at male hele pladen med. Herefter blandede jeg en lidt mørkere rød, som jeg malede ovenpå med, for at skabe de forskellige farvenuancer. Da farven var tør malede jeg en orange zipp i midten. Jeg brugte en lidt løs og rystende hånd, for at ødelægge strukturen i stregen ligesom Barnett selv har gjort.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Efter produktionen

Efter produktionen af vores udsnit af et maleri, blev billederne hængt til udstilling. Hvis man ser på det efterfølgende er det ærgerligt, at billederne ikke blev udstillet et andet sted, end nede i billedkunstlokalet, blandt andet pga. støj i lokalet. 

Portfolio Maria Holme

​​© Copyright 2023 Clothing Online. Proudly created with Wix.com

bottom of page